tirsdag den 15. december 2009

Efter ALBA-Folkemødet

Tak til alle deltagerne ved ALBA-Folkemødet i Valbyhallen.
I fællesskab skabte vi en begivenhed, der rykkede - og rykkede verden i den rigtige retning.
Leve solidariteten med ALBA-landene!
Gode hilsener og godt nytår ønskes af arrangørerne.

PS Hittegods
Hvis man har mistet noget, kan man henvende sig til Valby Hallen på telefon 3617 4400.
Kontakt 6083 5573 om et sæt fundne bilnøgler.

Pressemeddelelse til presse- og mediefolk

Kære presse- og mediefolk
Vi byder alle journalister velkommen til ALBA-Folkemødet i Valbyhallen torsdag den 17. december kl. 16-20 - Hvor blandt andre Venezuelas præsident Hugo Chávez og Bolivias præsident Evo Morales taler. Dertil vicepræsidenter og ministre fra andre af de ni lande, der er med i ALBA-samarbejdet i Latinamerika.
Der er gratis adgang ved fremvisning af pressekort.
Journalister skal stille op i den almindelige kø til sikkerhedstjek. Dørene åbner kl. 14.00.
Desværre kan fotografer ikke medbringe store kameraer, filmsoptagere eller andet stort udstyr i salen. Hvis nogen har for stort udstyr med, skal det afleveres i garderoben til højre i foyeren, hvor også tasker ol. skal afleveres.
I SALEN VIL KUN BLIVE TILLADT MOBILTELEFONER, SMÅ DIGITALE KAMERAER OG SMÅ DIGITALE LYDOPTAGERE.
Venezuelas statslige tv-selskab vil transmittere begivenheden live til Latinamerika og resten af verden. DR vil sende fra folkemødet til Danmark.
Arrangørerne har aftalt med pressefotograf Morten Mejnecke, at han har adgang til scenen og VIP-området som den eneste danske fotograf. Han sælger fotos til alle interesserede medier. (www.mejnecke.dk).
Hele Folkemødet vil blive optaget på dvd, og efter arrangementet kan alle interesserede medier gratis bestille en kopi af den samlede lyd- og billedoptagelse. (bestilles på simonsenbruun@image.dk).
Vi ville gerne kunne give medierne en mere omfattende adgang til Folkemødet talerne og kunstnerne, der optræder, men efter aftale med præsidenternes sikkerhedsfolk og det danske politi bliver ovenstående de rammer alle må leve med.
Præsidenterne holder pressemøder i Belle Center og ikke i forbindelse med Folkemødet i Valbyhallen.
Men altså - rigtig hjertelig velkommen til jer alle!!
På vegne af arrangørerne

Sven-Erik Simonsen

mandag den 7. december 2009

Annoncen om det sidste billetsalg

During ClimateForum09 tickets may be bought at the stall of Arbejderen in Raahuset daily from 16 to 17, and at the above arrangements of Danish Cuban Association. They may also be bought at the entrance at Valbyhallen on 17.12.09 from 13 to 16.
Under KlimaForum09 sælger vi billetter til Folkemødet d. 17. fra Dagbadet Arbejderens bod i Raahuset dagligt fra 16 - 17. Der vil også kunne købes billet på Dansk-Cubansk Forenings arrange-menter i DGI-byen:

Resterende billetter sælges fra Dansk-Cubansk Forenings kontor, Nygårdsvej 52, 2100 Kbh. Ø (ved Svanemøllens Station):

mandag d. 14. kl. 15-17; tirsdag d. 15. kl. 14-16; onsdag d. 16. kl. 15-17; - samt ved indgangen: torsdag d. 17. kl. 13-16.

ALBA folkemødets huskeseddel Chávez og Morales kommer

Husk at komme i god tid på torsdag den 17. december'09, da der skal foretages sikkerhedscheck af mange mennesker, og at tasker og fotoudstyr af sikkerhedsgrunde ikke må medbringes i Valbyhallens sal, men skal indleveres i garderoben. Det koster 20 kr.

De kommer: Hugo Chávez og Evo Morales taler i Valbyhallen på torsdag.

- Det er en fantastisk dejlig nyhed at fortælle, siger Sven-Erik Simonsen, og situationen på klimatopmødet bekræfter behovet for at bakke op om de politiske ledere, som kæmper for social udvikling og global retfærdighed.

I dag er det blevet bekræftet, at Venezuelas og Bolivias præsidenter kommer og taler ved folkemødet i Valbyhallen i København den 17. december.

Det er desuden bekræftet, at Cubas vicepræsident Estaban Lazo og Nicaraguas udenrigsminister Samuel Santos taler. Nicaraguas ambassadør i Danmark udelukker ikke, at præsident Daniel Ortega dukker op i sidste øjeblik.
Ecuadors udenrigsminister Fander Falconi ventes også til folkemødet. Han leder på vegne af præsident Rafael Correa delegationen fra Ecuador.

– Det er en fantastisk dejlig nyhed at fortælle, siger Sven-Erik Simonsen fra initiativtagerne.
– Vi har solgt over 2300 billetter til Folkemødet i d
en sidste måned og hele tiden spørger folk, »og kommer de så?«. Det kan vi nu bekræfte, at de gør!
Der er stadig billetter at få gennem de organisationer, der står bag Folkemødet og på nettet (
http://www.billetten.dk/).

Folkemødet med lederne fra de i alt ni latinamerikanske lande, som er med i ALBA-samarbejdet har været under forberedelse i næsten et år. Idéen er at styrke og demonstrere solidaritet med den folkelige og antiimperialistiske kamp i Latinamerika – herunder også kampen for at stoppe klimakatastrofen og redde »Moder Jord«, som Bolivias præsident Evo Morales ofte udtrykker det.

– Danmarks, USA’s og andre rige landes skandaløse optræden på klimatopmødet i Bellacenteret bekræfter vores værste anelser om, hvordan de store klimasvin forsøger at løbe fra deres klimagæld og give en dødelig sorteper videre til verdens fattige lande, siger Sven-Erik Simonsen.

– Vi kan ikke overlade klodens fremtid til politiske ledere, hvoraf mange er mere bekymrede for erhvervslivets profit end for klodens fremtid. Situationen bekræfter behovet for at bakke op om de politiske ledere, som sammen med deres befolkninger kæmper for social udvikling og global retfærdighed.
Folkemødet med lederne fra ALBA-landene foregår i Valbyhallen, Julius Andersens Vej 3, København SV på torsdag den 17. december mellem kl. 16 og 20.

Ud over talere er der et stort kulturprogram.
Savage Rose, Tamra Rosanes, David Rovics, Los Alejandros, Wayna Rap, Røde Horn og danseensemblet »Somos una Venezuela«. Det sidste navn kan oversættes til »vi står sammen i Venezuela«.
– På torsdag står vi sammen i Valbyhallen. Sammen med hinanden og sammen med fremskridtets kræfter i Latinamerika. Kom og vær’ med, lyder appellen fra arrangørernes talsmand.

Billetter a 100 kr. til ALBA-mødet kan købes online på www.billetten.dk samt i Arbejderens bod i Råhuset på Klimaforum09 i DGI-byen i København.

***’ Billedtekst ****
Venezuelas præsident Hugo Chávez og Bolivias Evo Morales tager i morgen til ALBA-møde i Havanna. Derfra rejser de videre til Klimatopmøde i København og på torsdag taler de i Valbyhallen. Foto: ABI

tirsdag den 1. december 2009

Et folkemøde sat til musik

De spiller for Chávez, Morales, Castro og 5000 gæster.
En perlerække af musikere optræder på det store ALBA-folkemøde den 17. december i Valbyhallen, hvor de spiller for Hugo Chávez, Evo Morales, Raul Castro, Daniel Ortega og andre præsidenter og ledere fra de ni lande i Latinamerika, der er med i ALBA-samarbejdet.
Når danskere i stort tal tager til folkemøde med en række præsidenter fra Latinamerika i Valbyhallen den 17. december, vil klima-kampråbet fra Chávez, Morales, Castro og Ortega med flere blive akkompagneret af et musikalsk program, der i sig selv er værd at rejse efter.


'Musik: Savage Rose, Tamra Rosanes, David Rovics, Wayna Rap, Los Alejandros, Danseensemblet Somos una Venezuela, Røde Horn og Röda Kapellet
', står der på plakaten for folkemødet, som bliver spredt over hele landet i disse uger.

Det er den kultur, der som en perlerække vil veksle på scenen i den store sal, der kan rumme næsten 5000 mennesker, og som arrangørerne venter bliver fyldt med klimaaktivister, godtfolk og græsrødder fra hele verden.

Tyvstart
- Arrangementet starter klokken 16, men vi åbner dørene allerede klokken 14, fordi det vil tage mindst et par timer at få alle sluset ind. Her tyvstarter programmet også, fortæller Sven-Erik Simonsen fra arrangørkredsen.

- I foyeren i Valbyhallen bliver der opstillet en mindre scene, hvor fire musikgrupper vil byde deltagerne velkomne, mens de får tjekket billetten og får overtøj og tasker placeret i garderoben. Det er musik, der favner bredt og varmer op til nogle hede latinamerikanske timer, fortæller Sven-Erik Simonsen.

De optrædende på foyerscenen er grupperne GNY, der spiller nordisk folkemusik og SADIK ACILI, der spiller tyrkisk-kurdisk musik. Grupperne Colombia Vive og Pro Bolivia bygger den musikalske bro til Latinamerika.

Nogle af navnene på hovedscenen behøver nærmest ingen yderligere præsentation. De fleste har helt styr på, at Savage Rose med sangerinden Annisette Koppel giver løfte om en musikalsk oplevelse. Røde Horn og Röda Kapellet vil også være mange bekendte som to blæseorkestre, der kender deres arbejdermelodier udenad og kan 'fyre den af'.

Hymne til klimakampen
Tamra Rosanes - countrysanger og engageret miljøaktivist, der har sejlet med Pete Seegers miljøbåd på Hudson-floden - vil give sin hymne til kampen for klimaet, som for nylig kom på cd.

David Rovics giver også et enkelt nummer; nemlig sin hyldest til det nye Venezuela. 'Syng en sang for Chávez - inden kuppet', som den hedder.

Wayna Rap fra Bolivia er unge, som rapper om kampen for et bedre liv. Deres tekster er både på spansk og på det indianske sprog Aymara, som i hvert fald Bolivias præsident Evo Morales kan tale og forstå. Los Alejandros - som er herboende musikere fra Latinamerika - er poetisk politik tilsat kærlighed og guitar.

Og til sidst vil danseensemblet 'Somos una Venezuela' få hele salen til at synge og danse med.

Indimellem får du mulighed for at høre taler fra de ni præsidenter fra ALBA-landene i Latinamerika, for at få deres bud på, hvordan der kan skabes social og økonomisk udvikling på et solidarisk og bæredygtigt grundlag. Inviteret er Hugo Chávez fra Venezuela, Evo Morales fra Bolivia, Raul Castro fra Cuba, Daniel Ortega fra Nicaragua, Manuel Zelaya fra Honduras, Rafael Correa, Equador, Nicholas Liverpool, Dominica, Baldwin Spencer, Antigua og Ralph Gonsalves, Saint Vincent.

Folkemødet arrangeres og anbefales af en bred kreds af organisationer, partier og fagforeninger. Det er en del af det alternative topmøde Klimaforum09.

Billetter koster 100 kroner + gebyr. Køb hos arrangørerne eller på www.billetten.dk tlf. 70202096 / 33151012

søndag den 29. november 2009

En fælles skæbne - dokumentarfilm om ALBA af Ivón Deulofeu

video
Den historiske baggrund og vigtige øjeblikke for "Alternativa Bolivariana para las Américas", ALBA, frem til april 2007.

Produktion:
MINCI, TVC, Prensa Presidencial
Venezuela 2007

mandag den 23. november 2009

Kolding mobiliserer også til Folkemødet

Kolding mobiliser også til Folkemødet!!!

tirsdag den 27. oktober 2009

Dokumentarfilm meldelse og plaket for folkemøde med ALBA lederne

Klik på billeder for at se i stor format
En dokumentarfilm om Cuba "the Power of Community How Cuba Survived Peak Oil"
er oversat til dansk og skaffes via
Forkvinde For Kolding lokalafdeling
Marianne Mass
Irisvej 1
6000 Kolding
Tlf. 40 82 66 82
marianne@multivaerket.dk























Pressemeddelelse

Pressemeddelelse fra Dansk-Cubansk Forening og Initiativet for et ALBA-Folkemøde i Valby Hallen den 17. december.

Chávez på danske plakatsøjler Mens der tælles ned til Klimatopmøde og ALBA-folkemøde, starter opsætning af plakater over hele landet. Det er Hugo Chávez i rødt omgivet af partnerne fra de otte andre lande, som er med i ALBA-samarbejdet .Nedtællingen til Klimatopmødet er i gang. Det samme er nedtællingen til folkemøde den 17. december i Valby Hallen, hvor ni latinamerikanske præsidenter er inviteret til at tale....

Opsætningen af plakater om folkemødet sker fra næste uge.Plakaten, løbesedlen og ikke mindst billetterne til folkemødet bliver lanceret på et stormøde på tirsdag den 3. november klokken 19.00 hos Fagforeningen Bygge-Jord-Miljø i Valby.Fra på onsdag kan billetter købes hos organisationer, der står folkemødet og på nettet via www.billetten.dk.Plakaten er resultatet af en plakatkonkurrence, som seks billedkunstnere og plakat-magere har bidraget til. To af kunstnerne havde lavet flere forslag, så da arrangørkredsen skulle vælge vinderplakaten lå der 12 plakater påbordene.Over to afstemningsrunder blev vinderplakaten valgt.Arbejderen viser her de fem plakatforslag, som nåede med fra første til anden valgrunde.Vinderplakaten er tegnet af Verner Brems.

Imidlertid var der mange der stemte på forslaget fra Claudia Angelica Rivero. Ikke mindst fordi den præsenterer ALBA-samarbejdets flotte logo: Latinamerika formet med streger.Derfor blev det besluttet at give en andenpræmie til Claudia og lade dette logo gå igen på alle materialer omkring folkemødet.Med til anden afstemningsrunde kom også plakatforslag fra Rune Bødker/Rabotnik, Leo Scherfig samt Henrik S. Holck og Maibritt Ingemann. Arrangørerne takker alle bidragyderne og inviterer alle interesserede til at dukke op hos BJMF i Trekronergade 26 på tirsdag den 3. november kl. 19.00.Her bliver det endelige kulturprogram præsenteret samt plakaten og flyer'n - og salget af billetter starter... prisen er 100 kr.*** Billedtekster ****Vinderplakaten af Verner Brems - med Chávez i rødt. Vinder-logoet af Claudia A. Rivero Læs mere på www.cubavenner.dk

Kontakt initiativets talsmand Sven-Erik Simonsen på 5077 7906 og mail:simonsenbruun@image.dk

mandag den 26. oktober 2009

Folkemøde kalender


Klik på billed for at se i stor skrift




onsdag den 21. oktober 2009

Ny valuta født


Ni lande i Latinamerika og Caribien indfører ny valuta i starten af 2010
20. oktober 2009
Ni lande i det såkaldte ALBA-samarbejde har sagt ja til at indføre en ny valtua næste år. Det vedtog landene på det syvende ALBA-topmøde, som blev holdt i Cochabamba i Bolivia. Og dermed har landene taget det første spadestik til at frigøre sig gradvist fra dollarens dominans.- Sucren er født i ALBA. Sucren - et selvstyrende og suverænt monetært system bliver vedtaget i dag, så det kan gennemføres i 2010, erklærede Venezuelas præsident, Hugo Chávez ifølge al-Jazeera.Valutaen bliver i første omgang en såkaldt virtuel valuta, som skal anvendes, når de ni ALBA-lande handler med hinanden. Senere er det planen, at valutaen bliver reel møntfod med pengesedler og mønter.Navnet på valutaen kommer fra en af Latinamerikas frihedshelte José Antonio de Sucre, som kæmpede mod kolonimagten Spanien side om side med Simon Bolivar.Topmødet opfordrede også til at etablere en erstatning for Verdensbankens voldgiftsdomstol for bilæggelse af uenigheder om investeringsaftaler. Organet International Centre for Settlement of Investment Disputes dømmer i internationale stridigheder om investeringskontrakter og har afgjort en masse sager mellem ALBA-lande og vestlige energiselskaber. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har de fleste lande i ALBA trukket sig fra retsinstansen. Senest har Ecuador meddelt i juli, at det trækker sig.Udover Bolivia og Venezuela består ALBA-samarbejdet af Ecuador, Cuba, Nicaragua, Dominica, Saint Vincent, Antigua og Barbuda samt Honduras.Det nuværende kupregime i Honduras deltog selvsagt ikke, det gjorde landets legitime udenrigsminister Patricia Rodas. Topmødet krævede, at Honduras` legitime præsident Manuel Zelaya bliver genindsat og afviste at anerkende resultatet af kupmagernes planlagte valg i november.
/m.j.

mandag den 19. oktober 2009

ALBA - En anden verden bliver skabt

Nyliberalismen bliver udfordret. Ni lande i Latinamerika med 80 millioner indbyggere er gået sammen i ALBA-samarbejdet. Det bygger på solidaritet og samarbejde i stedet for konkurrence og egen vinding.
Latinamerika og Caribien hører til verdens rigeste områder, når det gælder naturressourcer. Med en anderledes ordning kunne værdierne udvindes til folkets gavn i stedet for som i de sidste 500 år at havne i de riges lommer i hovedstæderne og andre lande. Sult, sygdom, fattigdom og underudvikling kan vendes til social fremgang, velfærd og bæredygtig udvikling.Denne udvikling er i gang. Dens navn er ALBA – Det Bolivarianske Alternativ for Amerika.ALBA omfatter i dag ni lande: Bolivia, Cuba, Ecuador, Honduras, Nicaragua, Venezuela og de tre små caribiske ø-stater Dominica, St. Vincent og Grenadinerne samt Antigua og Barbuda.
ALBA er ikke en handelsblok. ALBA er et latinamerikansk, økonomisk og politisk samarbejde for social, økonomisk og kulturel udvikling. ALBA hviler på fire grundpiller: gensidighed, samarbejde, solidaritet og respekt for folkenes suverænitet.
ALBA er et integrationsprojekt, som skal bryde med den kapitalistiske logik, profitlogikken, konkurrencelogikken, kræmmerlogikken. Integrationen i ALBA har sin rod i det sociale indhold - og kræver folkelig mobilisering.Allerede inden ALBA kom på banen var de sociale projekter indledt, som nu udvikles i ALBA, og som kun kan føres til ende af folkelige kræfter: alfabetiseringskampagner, vaccinationskampagner, organiseringen af familielæge-centre, folkeuniversiteter, håndværkerskoler, netværk af alternative medier, fagligt samarbejde i Latinamerika og Caribien, bondebevægelsen i ”Vores Amerika”, netværk til forsvar for naturressourcerne - en mangfoldighed af aktiviteter, som verdensdelens folk og progressive regeringer skal gennemføre.ALBA er et redskab for frigørelse!
ALBA i otte punkter* Handel og investering er ikke målet i sig selv men et redskab for bæredygtig udvikling.* Positiv særbehandling for at udligne forskelle i landenes udvikling og økonomiske styrke.* Økonomisk samarbejde i stedet for konkurrence.* Specielle udviklingsplaner til fordel for de mindst udviklede lande i området. Heri indgår den kontinentale alfabetiseringsplan, planen for gratis sundhedsydelser til alle trængende og stipendier til en højere uddannelse.* En handlingsplan for bæredygtig udvikling og regler for miljøbeskyttelse.* En samordnet energipolitik som garanti for en stabil energiforsyning (PetroCaribe, PetroAmerika).* Forsvar for og udvikling af den latinamerikanske og caribiske kultur, herunder de oprindelige folks kultur (TeleSURradio, kulturfonde, bogforlag).* Forsvar af intellektuel ejendom og beskyttelse af landenes kulturarv mod transnationale selskabers grådighed.
ALBA – et solidarisk og bæredygtigt alternativ.

ALBA indside af WALDO


fredag den 16. oktober 2009

ALBA - En anden verden bliver skabt


Danske græsrødder byder Chavez, Morales, Castro og Ortega velkommen

En række solidaritetsorganisationer, fagforeninger og politiske partier inviterer til folkemøde med folkelige ledere fra Latinamerika. Det bliver den 17. december i København

Danske græsrødder byder Hugo Chavez, Evo Morales, Raul Castro og Daniel Ortega velkommen til København til december.
De fire præsidenter fra Venezuela, Bolivia, Cuba og Nicaragua er inviteret til at tale ved et festligt folkemøde når de ventes til København i forbindelse med FN’s Klimatopmøde i december.
– Vi er langt fremme med forberedelserne, fortæller Sven-Erik Simonsen fra Dansk-Cubansk Forening, der har taget initiativet til folkemødet.
– Og der er allerede en række fagforeninger, politiske partier og solidaritetsorganisationer, som bakker op om idéen.
Invitationerne til præsidenterne blev sendt før sommerferien, og de er blevet modtaget positivt i Caracas, Havanna, La Paz og Managua.
Så sent som i søndags talte Venezuelas præsident Hugo Chavez om klimatopmødet i København i sit ugentlige tv-program „Aló presidente”. Chavez understregede vigtigheden af topmødet.
– Og når han synes emnet er vigtigt, kommer han vel til København. Og hvis han kommer til København kan jeg ikke forestille mig, at han ikke kommer forbi græsrøddernes Klimaforum09 og hilser på de mange mennesker, som vi er sikre på dukker op til et sådant folkemøde, siger Sven-Erik Simonsen.
Faktisk er der inviteret yderligere fem stats- og regeringsledere til folkemødet. Det er nemlig lederne fra de ni lande, som er medlemmer af ALBA-samarbejdet i Latin­amerika, der er inviteret.
De øvrige fem lande er Ecuador, Honduras og de caribiske ø-stater Dominica, Antigua & Barbuda og St. Vincent & Grenadinerne.
Dette ALBA-samarbejde har fokus på, at skabe en klima- og miljømæssigt bæredygtig udvikling. Olien og naturgassen i Venezuela og Bolivia bliver blandt andet brugt til at investere i bæredygtig social udvikling.

onsdag den 7. oktober 2009

Pressemeddelelse om Folkemøde med ALBA-landenes ledere

Chávez, Morales, Castro og Ortega m.fl. taler i Valbyhallen den 17. december.
Det ligger nu klart, at Folkemødet med præsidenterne fra Latinamarikas ni ALBA-lande vil foregå torsdag den 17. december fra klokken 16 til 20 i Valbyhallen i København.
- Hugo Chávez, Evo Morales, Raul Castro, Daniel Ortega og de øvrige fem præsidenter er inviteret, Valbyhallen er lejet, og der er nu fokus på at sammensætte et flot musik og kulturprogram, der kan understøtte dette store solidaritetsmøde, der står i Klimatopmødets tegn, siger Sven-Erik Simonsen fra initiativtagerne.
Bag initiativet står indtil videre 18 danske organisationer, partier og fagforeninger 1). Der er stor interesse for Folkemødet med ALBA-landenes ledere, og flere organisationer slutter sig til i disse uger, oplyser Sven-Erik Simonsen.
Folkemødet vil blive det største indendørs arrangement blandt de alternative og folkelige aktiviteter i København i forbindelse med FN's Klimatopmøde til december. Valbyhallen kan rumme næsten 5000 mennesker, og det er forventningen, at der bliver fuldt hus.
Folkemødet er en del af Klimaforum09, som en lang række aktivister og organisationer gennemfører fra den 7. til den 18. december i og omkring DGI-Byen på Vesterbro.
- Mennesker i hele verden håber inderligt på, at stats- og regeringslederne vil tage de nødvendige beslutninger på Klimatopmødet. Men al erfaring viser, at klimaet, miljøet og fremtiden ikke blot kan overlades til statsledere, hvoraf mange bekymrer sig mere om erhvervslivets profit end klodens fremtid, siger Sven-Erik Simonsen.- Derfor er der brug for et folkeligt pres på de politiske ledere, og der er brug for at knytte bånd til lande og folk, der kæmper for en bedre verden med social lighed og bæredygtig udvikling. Det er her ALBA-landene kommer ind.De ni ALBA-lande udvikler samarbejde og handel på basis af solidaritet og gensidig fordel i stedet for nyliberal frihandel, social dumping og nådesløs konkurrence. 2)De ni ALBA-ledere har en lang række gode bud på, hvordan vi kan skabe en bedre verden og en bæredygtig fremtid. Derfor inviterer vi den til at tale på Folkemødet den 17. december under overskriften: ALBA – et solidarisk og bæredygtigt alternativ.
1) De organisationer, partier og fagforeninger, som pr. 7. oktober deltager er: Dansk-Cubansk Forening, Bygge-Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, Malernes fagforening i København, Murernes Brancheklub i Århus, 3F Aalborg, 3F Kolding, Kommunistisk Parti, DKP, KPiD, Komunistplatform, Enhedslisten, Hands off Venezuela, Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea, Boliviansk-Dansk Forening, Salvador Allende Gruppen, Foreningen Casa Latinoamericana, Internationalt Forum og Kunstnere for Fred.
2) De ni lande, som er med i ALBA er: Bolivia, Cuba, Ecuador, Honduras, Nicaragua, Venezuela og de tre små caribiske ø-stater Dominica, St. Vincent og Grenadinerne samt Antigua og Barbuda.
Kontakt initiativgruppen:Sven-Erik Simonsen. c/o Dansk-Cubansk Forening, Nygårdsvej 52, st. 2100 København ØTelefon: 3630 2252/50777906Mail:
post@cubavenner.dk & simonsenbruun@image.dk & www.cubavenner.dk

søndag den 4. oktober 2009

ALBA - En anden verden bliver skabt

Nyliberalismen bliver udfordret. Ni lande i Latinamerika med over 80 millioner indbyggere er gået sammen i ALBA-samarbejdet. Det bygger på solidaritet og samarbejde i stedet for konkurrence og egen vinding.
Hvad er ALBA – sådan kort fortalt?Det gav den venezuelanske politiker Fernando Bossi en god forklaring på under ALBA’s femte topmøde den 29. april 2007.Latinamerika og Caribien hører til verdens rigeste områder, når det gælder naturressourcer. Bossi beskrev, hvordan disse værdier med en anderledes ordning kunne udvindes til folkets gavn i stedet for som i de sidste 500 år at havne i de riges lommer i hovedstæderne og andre lande:
”Derfor sulter millioner på umådelig rige jorde med en uovertruffen mulighed for dyrkning og husdyrhold og en ubegrænset kapacitet til fødevareproduktion. Her findes også energikilder og mængder af mineraler: olie, gas, kul og enorme vandreserver. Vi mangler heller ikke jern, kobber, tin, zink, sølv, kalk. Men den nyliberalistiske af-industrialisering forarmer os.Vi har verdens største ferskvandsreserver, en strategisk ressource i dag, som med årene bliver stadig vigtigere. Men trods disse enorme rigdomme dør hundredetusinder børn hvert år af diarré på grund af mangel på rent drikkevand.Vi lever i et af de områder i verden, som har den største biologiske mangfoldighed. Men også et område, hvor de fleste arter udryddes som følge af multinationale selskabers irrationelle fremfærd.Vi har en tusind år gammel kultur, som systematisk er blevet trådt under fode af en elite med blikket rettet mod udlandet. De oprindelige folks kultur og deres indstilling til naturen må blive en del af vores samfunds kamp for bedre menneskelig sameksistens i harmoni med omgivelserne. Mangfoldighed og egenart er grundstene i en rig latinamerikansk og caribisk kultur, som man hidtil har nægtet os tilgang til.Sammenfattende kan siges: rige jorde, mægtige floder, biologisk mangfoldighed, energi, mineraler og en historie med heltemodig kamp - det er de grundlæggende rigdomme, som skal bære ALBA-bygningen”.
ALBA er ikke en handelsblok, forklarede Fernando Bossi.ALBA er et latinamerikansk økonomisk og politisk samarbejdsprojekt for social, økonomisk og kulturel udvikling. ALBA hviler på fire grundpiller: gensidighed, samarbejde, solidaritet og respekt for folkenes suverænitet:
”ALBA er et integrationsprojekt, som skal bryde med den kapitalistiske logik, profitlogikken, konkurrencelogikken, kræmmerlogikken. Integrationen i ALBA skal have sin rod i politikken og i det sociale indhold - og det kræver folkelig mobilisering.Allerede inden ALBA kom på banen var de sociale projekter indledt, som nu udvikles i ALBA, og som kun kan føres til ende af folkelige kræfter: alfabetiseringskampagner, vaccinationskampagner, organiseringen af familielæge-centre, folkeuniversiteter, håndværkerskoler, netværk af alternative medier, fagligt samarbejde i Latinamerika og Caribien, bondebevægelsen i ”Vores Amerika”, netværk til forsvar for vores naturressourcer - simpelthen en mangfoldighed af aktiviteter, som verdensdelens folk og progressive regeringer skal gennemføre. Her indgår også en stærk bevægelse af progressive borgmestre, der på kommunalt niveau yder et værdifuldt bidrag til integrationen.ALBA skal være et redskab for frigørelse!”
Det startede i 2004
ALBA er et latinamerikansk og caribisk samarbejdsprojekt for social, økonomisk, politisk og kulturel udvikling. Det blev igangsat i december 2004 af Cuba og Venezuela på et møde i Havanna.Ifølge Venezuelas præsident Hugo Chávez havde ”den cubanske og den bolivarianske revolution i Venezuela vist, at en bedre verden ikke blot er mulig men også absolut nødvendig for at redde livet på jorden”. Nu skulle Venezuelas olie og Cubas menneskelige kapital - læger, lærere, agronomer, ingeniører og kulturarbejdere - bidrage til at udstrække drømmen til hele ”Vort Amerika”, syd for floden Rio Grande, som skiller USA og Mexico.Siden grundlæggelsen af ALBA har Bolivia, Honduras, Nicaragua, Ecuador og de små caribiske østater Dominica, St. Vincent & Grenadierne samt Antigua & Barbuda tilsluttet sig i lighed med kommuner og folkebevægelser i mange andre lande.
Den seneste udvidelse af ALBA fandt sted på et topmøde den 24. juni i år. Her kom Ecuador, Antigua & Barbuda samt St. Vincent & Grenadierne med:
- ALBA er et politisk projekt for solidaritet, socialisme og retfærdighed, for selvbestemmelse og uafhængighed. Det er nødvendigt for at udrydde fattigdommen, sagde Ecuadors præsident Rafael Correa ved topmødet.
På dette sjette topmøde var fødevaresikkerhed i centrum. På grund af de høje fødevarepriser rammer sult flere og flere mennesker i fattige lande, og indbyggerne i ALBA-landene går heller ikke ram forbi. Der er dog vilje til at gøre noget ved problemet, og på topmødet grundlagde man et fælles fond, der skal investere i fødevaresikkerhed for alle mennesker. Fonden fik på et møde i april 2008 tilført de første 100 millioner dollar.
Arbejdet med at skabe fødevare-suverænitet og fødevaresikkerhed foregår blandt andet inden for en ramme af en ny, solidarisk selskabsdannelse, der er udviklet med ALBA. Den går under betegnelsen ”Gran-nacionales” – som både af navn og af gavn er et bevidst modspil til de velkendte ”Trans-nacionales”… altså de store monopoler, der opererer i hele verden men styres fra et finanscenter, der kun har profit for øje:- Vi vil skabe et fælles-nationalt selskab, lidt som et transnationalt selskab, men i dette tilfælde vil vi producere mad med det mål at garantere fødevareuafhængighed for vores folk, sagde Venezuelas præsident Hugo Chávez efter det ekstraordinære topmøde i februar 2009.
Gennem ALBA har den cubanske bistand på sundheds- og alfabetiseringsområdet vundet massiv udbredelse i hele Latinamerika. De seneste fire år er Venezuela, Bolivia og Nicaragua samt senest Ecuador blevet erklæret for lande hvor alle kan læse og skrive… ikke af landene selv, men af FN-organisationen UNESCO. Kriteriet for at få dette FN-stempel er, at under fem procent af den voksne befolkning er analfabeter.15 til 20.000 cubanske læger og sygeplejersker redder menneskeliv hver dag med deres arbejde. Det udføres på de vilkår som eksisterer eller som kan skabes. Der oprettes klinikker i lejligheder og garager i storbyernes slumkvarterer og i palmebladsdækkede hytter på landet – indtil befolkningen og de lokale myndigheder får bygget de klinikker, lægehuse og mindre hospitaler, der kan løfte indsatsen videre frem.I kampen for at sikre landenes befolkninger udbyttet af deres eget arbejde og nytten af de naturgivne rigdomme er det også vigtigt at frigøre sig fra det internationale, imperialistiske bank- og pengesystem. Det gælder blandt andet Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF).ALBA’s medlemslande afsluttede deres femte topmøde i Caracas den 26. januar 2008. Her blev det besluttet at grundlægge en ALBA-bank, hvor hvert land har én stemme uanset økonomisk styrke - til finansiering af landenes udviklingsprojekter uden de nyliberale strukturtilpasningskrav, som alle ulande bliver præsenteret for af Verdensbanken og IMF. ALBA-landenes ledere vedtog også en plan til styrkelse og udvidelse af kulturelt samarbejde og underskrev en aftale om dannelsen af 17 fælles-nationale virksomheder ('grannacionales').Cuba og Venezuela underskrev desuden en aftale om et undersøisk it-kabel med mulighed for forgrening til Jamaica og Nicaragua for at bryde USA`s informationsblokade.Men det var ikke det første initiativ på medieområdet.Den fælles TV-kanal TeleSUR var blevet grundlagt i 2005 af Venezuela, Argentina, Cuba, Uruguay og Bolivia. Tilsvarende eksisterer der et RadioSUR.Samme år dannedes det caribiske fælles-nationale olieselskab PetroCaribe, som bidrager væsentligt til at skabe energisikkerhed for små og økonomisk svage lande i Caribien.

Mercosur, Andespagten og Caricom
Efter militærdiktaturernes ophør i slutningen af 80`erne og begyndelsen af 90`erne tog de latinamerikanske og caribiske lande forskellige skridt til økonomisk integration indenfor en række sammenslutninger:Mercosur: Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, som associerede Bolivia og Chile samt aspiranterne Mexico og Venezuela.Caricom: De caribiske lande.Andespagten: Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela, som nu er gået ud.Og Det Centralamerikanske Forbund.Men dette samarbejde kom der ikke meget ud af under den nyliberale bølge, der skyllede ind over verdensdelen og trak al kapital til metropolerne.Efter år 2000 voksede modstanden mod USA`s økonomiske annekteringsplaner gennem ALCA og pustede nyt liv i det latinamerikanske økonomiske integrationsprojekt. I det nye årtusind udkrystalliserede planerne sig om at slå Mercosur og Andespagten sammen til en Sydamerikansk Union bestående af 12 lande med i alt 380 millioner indbyggere. De udgør tilsammen verdens største levnedsmiddel-eksportør, har de største økologiske reserver af regnskov, ferskvand og ilt og sidder på en af verdens største oliereserver.Men både Mercosur og Andespagten er handelsforbund, som stadig gennemsyres af nyliberale dogmer uden socialt indhold og en meget lav grad af integration. Og den Sydamerikanske Union eksisterer stadig hovedsagelig på papiret.

ALBA vil vise en anden vej
De to lande, der havde mulighed for at starte et alternativ til den nyliberalistiske vej, var Venezuela og Cuba.Med den aftale de underskrev i Havanna den 14. december 2004, og som baserede sig på samt stærkt udvidede de to landes samarbejdsaftale fra år 2000, tog Cuba og Venezuela et afgørende skridt hen mod langsigtet samarbejde og integration. Aftalen bygger på solidaritet samt udveksling af varer og tjenester til gensidig fordel for begge landes økonomiske og sociale udvikling.Her indgår teknisk udveksling, udveksling inden for uddannelse, hvor Cuba tilbyder lægeuddannelse og Venezuela energiteknisk uddannelse.I aftalen indgår forskning og udvikling til bevarelse af biologisk mangfoldighed, udvikling af indenlandsk produktion, økologisk bæredygtigt landbrug og meget mere.Al told mellem landene skal afskaffes, og medlemslandene får tilladelse til at investere i hinandens lande på lige vilkår - individuelt eller som joint venture eller kooperativt, og statslige banker skal åbne filialer til gensidig kreditgivning.Gennem ALBA tilbyder Cuba og Venezuela endvidere bedre forudsætninger for det fortsatte samarbejde med andre lande i området om en fælles bekæmpelse af analfabetismen og en forbedring af sundhedssystemet samt for at få sat gang i en udvikling, der virkelig er til fordel for folkets store flertal. Kort sagt: en politik, der ikke ensidigt satser på vækst og uddyber de kløfter, der hidtil har martret kontinentet.Det er ikke ALBA`s mål at konkurrere med andre handelsaftaler, tværtimod. Venezuela har ansøgt om medlemskab i Mercosur og Cuba har en samarbejdsaftale med Caricom. Tanken er, at ALBA`s grundtanke om solidaritet og social udvikling efterhånden vil fortrænge de nyliberale handelsaftaler.
De sociale bevægelser
Da ALBA dannedes, affærdigede mange det som endnu en af Chavez` skøre idéer, og som nok en omgang snak om solidariteten mellem Cuba og Venezuela.Men ALBA viste sig snart at være betydeligt mere funderet end som så med dybere rødder end en flyvsk idé. Tanken udspringer i realiteten af Latinamerikas historiske frihedskamp og har antaget stadig mere konkrete former i det omfattende folkelige samarbejde, der voksede frem i Latinamerika i 90`erne mod USA`s planer om økonomisk annektering af hele sin gamle 'baggård' gennem ALCA.ALCA er en spansk forkortelse. På engelsk hedder forkortelsen FTAA, der står for Free Trade Agreement for the Americas – Frihandelsaftalen for Nord- og Sydamerika…USA tog det første skridt mod ALCA i 1994 med dannelsen af NAFTA, 'Nordamerikas Frihandelsaftale' mellem USA, Canada og Mexico. Den viste sig snart at få ødelæggende konsekvenser for Mexico, som hurtigt forvandledes fra eksportør af fødevarer til importør. Med det resultat at millioner af bønder blev tvunget fra deres jord og gårde. En stor del af dem lever i dag som arbejdsløse i storbyernes slumkvarterer mens deres familier sulter og børnene holder op med at gå i skole.De sociale bevægelser i landene i Latinamerika voksede og samledes i forskellige fora til en fasttømret modstandsbevægelse og en massiv folkelig tænketank.Inspireret af frihedshelten Simon Bolivars historiske indkaldelse i 1824 til en kongres i Panama for et forenet Latinamerika, samledes en anden kongres i Caracas i 1997.Caracas-kongressen i 1997 blev fulgt op af en tredje kongres i Panama i 2001 og en fjerde i Buenos Aires også i 2001.Der blev desuden holdt nationale møder i Argentina og Mexico og i 2003 førte processen på et møde i Caracas til grundlæggelsen af Folkenes Bolivarianske Kongres, som også samledes i 2004.Sideløbende blev der afholdt nationale møder i Mexico, Montevideo, Asuncion, San Salvador og Sao Paolo.På disse kongresser og møder fødtes og videreudvikledes mange af de tanker, som siden er blevet virkeliggjort i ALBA - men mange idéer står endnu tilbage at realisere. Dette folkelige engagement er ALBA`s grundsten. Dels i betoningen af det mellemfolkelige samarbejde, dels i 'de sociale bevægelsers råd', som arbejder parallelt med præsident- og ministerråd, og dels også i de folkelige topmøder, som finder sted sideløbende med præsidenternes møder.
ALBA`s principper:
1. Modstand mod den nyliberale integration til liberalisering af handel og investeringer.
2. Kamp mod fattigdom og udstødelse.
3. For ALBA er menneskerettighederne afgørende. Rettigheder i arbejdslivet og kvindernes rettigheder såvel som forsvar for miljøet og alles ret til at deltage i samfundslivet.
4. Kampen mod industrilandenes protektionisme og ruinerende subsidier må ikke fratage de fattige lande retten til at forsvare deres bønder og jordbrugere.
5. De fattige lande, hvor jordbruget er hovederhvervet, må forhindre, at de oversvømmes af importerede landbrugsvarer, der uigenkaldeligt vil ramme millioner af bønder og den oprindelige befolkning.
6. Landbrug er mere end fremstilling af en vare. Det er grundlaget for kulturer, en måde at leve på i et geografisk område og et forhold til naturen, som direkte påvirker mulighederne for fødevaresikkerhed og selvforsyning. Landbrug er en livsform, og kan ikke behandles som en hvilken som helst økonomisk virksomhed.
7. ALBA må udrydde hindringer for integration, som:a. Folkeflertallets fattigdomb. Dybe skel og uretfærdigheder landene imellem.c. De ulige handelsvilkår og internationale forbindelser.d. Byrden af en ubetalelig udlandsgæld.e. Den strukturtilpasningspolitik som Den Internationale Valutafond og Verdensbanken påtvinger landene og Verdenshandelsorganisationen WTO`s regler, der undergraver forudsætningerne for en social politik. f. Aftalen om intellektuel ophavsret, som hindrer tilgang til information, kundskab og teknologi.g. Monopoliseringen af massemedierne indenfor samfundsmæssig kommunikation, som vanskeliggør styrkelsen af et sandt demokrati.
8. Den såkaldte statsreformproces, der har medført brutal deregulering og privatisering og forhindrer en stærk offentlig sektor for almennyttig virksomhed, må opgives.
9. Som svar på den brutale underminering af statsmagten i mere end et årti med nyliberalt herredømme må staten nu styrkes gennem indbyggernes deltagelse i det offentlige liv.
10. Der skal stilles spørgsmålstegn ved skønmalingen af frihandel og forestillingen om, at den automatisk sikrer en højere vækst og almen velfærd.
11. Uden staternes håndfaste indgriben for at mindske kløfterne mellem landene vil den frie konkurrence mellem ikke jævnbyrdige stater kun resulterer i en styrkelse af de stærke på de svages bekostning.
12. For at styrke den latinamerikanske integration må de suveræne stater vedtage en økonomisk dagsorden udenom de internationale organers fordærvelige indflydelse.
Nye og bedre tider i Latinamerika
Mindre end et år efter grundlæggelsen af ALBA tilsluttede Bolivia sig aftalen. ”Det er tid at vågne op - tid at vågne op - [Simon] Bolivar marcherer igen i Latinamerika!” Sådan heppede unge fra de tre lande, der underskrev Bolivias indtræden i ALBA med Cuba og Venezuela. Det skete i Havanna den 29. april 2005. På podiet sad de tre præsidenter Hugo Chaávez, Evo Morales og Fidel Castro.
Til ALBA kobles også den 'Mellemfolkelige Handelsaftale' (Tratado de Comercio de los Pueblos, TCP) der er det folkelige alternativ til de bilaterale såkaldte frihandelsaftaler: TLC, som USA nu koncentrerer sig om efter at den latinamerikanske modstand satte en stopper for ALCA på 'Amerika-topmødet' i Argentina i 2006. Enkeltvis har USA større mulighed for at tvinge den nyliberale spændetrøje ned over svage regeringer.
De mellemfolkelige handelsaftaler, som de tre lande underskrev, konkretiserer ALBA i programmer og projekter af forskellig art. Til en begyndelse omfattende det cubanske og venezuelanske bistandsprogrammer til Bolivia. Der indgår også en aftale om køb af bolivianske varer, som Bolivia ikke kan sælge på hidtidige markeder, fordi de bliver fortrængt af statsstøttede varer fra USA, som USA eksporterer inden for rammen af bilaterale frihandelsaftaler med de pågældende lande.
Nogle af Bolivias bidrag til ALBA og er ret interessante, og klare udtryk for, at ALBA har andre værdinormer. Bolivia skal blandt andet dele sine erfaringer inden for forskning og studier af oprindelig folks kultur og bidrage til studier og anvendelse af traditionelle lægemidler.
Bistand og handel
Til forståelsen af ALBA hører kendskab til ”Operation Mirakel” og ”Jo, jeg kan”
Inden for rammerne af projektet ”Operation Mirakel” ('Mission Milagro') - som blandt andet tilbyder gratis operation for grå stær - bidrager Cuba med højteknologisk udstyr til øjenklinikker samt i starten de nødvendige specialister. Cuba betaler specialisternes løn, mens Bolivia står for lokaler og andre materielle nødvendigheder i forbindelse med driften.
To øjenklinikker er oprette i byerne Cochabamba og Santa Cruz - hver med en operationskapacitet på 50 personer per dag. En klinik i La Paz har kapacitet til 100 patienter om dagen. Totalt vil 50.000 bolivianere blive opereret hvert år. Cuba har endvidere tilbudt 5000 fattige unge bolivianere en gratis lægeuddannelse på den Latinamerikanske Lægeskole, ELAM, i Havanna.
Allerede inden man underskrev aftalen havde Cuba doneret 15 feltsygehuse, hvor 15.000 fattige bolivianere var blevet opereret - størstedelen af dem for grå stær, men også behandling og operationer af mange andre sygdomme. Over 1000 menneskeliv blev reddet af omkring 1200 udsendte cubanske læger.
Cuba har også sendt specialister, undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler til gennemførelsen af et landsdækkende alfabetiseringsprogam fra og med juli 2006 og 30 måneder frem. Målet var udryddelse af den omfattende analfabetisme i Andeslandet. På tidspunktet for kontraktens underskrivelse havde allerede 120.000 lært at læse og skrive efter metoden ”Jo kan jeg”, som Cuba også har udformet på aymara, guarani og quechua sprogene. I december 2008 var målet nået, og UNESCO erklærede Bolivia fri for analfabetisme.
Hvad bygger ALBA på? - ALBA i tolv punkter
Michael Fox fra nyhedsbureauet Venezuelanalysis har sammenfattet ALBA`s visioner i tolv punkter:
* Handel og investering er ikke målet i sig selv men et redskab for bæredygtig udvikling.
* Positiv særbehandling for at udligne forskelle i landenes udvikling og økonomiske styrke.
* Økonomisk samarbejde i stedet for konkurrence.
* Specielle udviklingsplaner til fordel for de mindst udviklede lande i området. Heri indgår den kontinentale alfabetiseringsplan, planen for gratis sundhedsydelser til alle trængende og stipendier til en højere uddannelse.
* En fond for akut social bistand.
* En udviklingsplan for kommunikation og transport.
* En handlingsplan for bæredygtig udvikling og regler for miljøbeskyttelse.
* En samordnet energipolitik som garanti for en stabil energiforsyning (PetroCaribe, PetroAmerika).
* Styrkelse af hjemlige latinamerikanske og caribiske kapitalinvesteringer for at mindske afhængigheden af udenlandske investeringer.
* Forsvar for og udvikling af den latinamerikanske og caribiske kultur, herunder de oprindelige folks kultur (TeleSURradio, kulturfonde, bogforlag).
* Forsvar af intellektuel ejendom og beskyttelse af landenes kulturarv mod transnationale selskabers grådighed.
* Koordinerede forhandlinger med lande og sammenslutninger af lande fra andre dele af verden og kamp for demokratisering og åbenhed i internationale organer, især i De Forenede Nationer (FN).
Strategiske projekter
Petrocaribe er nøglen til integration i Caribien
Baseret på sin olieindustri og det statslige olieselskab PDVSA, har Venezuela lanceret en plan om et fælles olieselskab i Sydamerika, PetroSUR, som endnu ikke har taget fast form.
Som et skridt på vejen dannedes PetroCaribe den 29. juni 2005 på et caribisk topmøde i den venezuelanske by Puerto La Cruz. Venezuela står for olieudvindingen, Cuba for raffineringen og de øvrige caribiske lande kan købe den raffinerede olie direkte udenom mellemhandlere.
Men PetroCaribe er ikke blot et olieselskab. Det er også et ALBA-projekt for økonomisk og social udvikling. De øvrige medlemmer udover Venezuela og Cuba er Atigua og Barbuda, Bahamas, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Honduras, Jamaica, Nicaragua, Saint Kitts & Nevis, Saint Vincent & Grenadinerne, Saint Lucia og Surinam.
Grundtanken i PetroCaribe er at råde bod på uligheden, når det gælder energitilførsel, fremme en retfærdigt handel, teknologisk samarbejde og alternative energikilder og tilbyde de små caribiske nationer energitryghed uden indblanding fra de store oliegiganter og deres profitter.
Venezuela har skudt penge i en oliefond, som yder tilskud, så medlemmerne af PetroCaribe kan købe olie under prisen på verdensmarkedet. Eksempelvis skal der kun betales 40 procent af den del af olieprisen på verdensmarkedet som ligger over 50 dollar. Landene får kredit i op til 25 år og skal kun betale én procent i rente.
Med det handler ikke kun om olie. PetroCaribe skal også bidrage til finansiering og teknisk udvikling af alternative, vedvarende energikilder som sol, vind og jordvarme - altså til en langsigtet bæredygtig udvikling. Siden sin oprettelse har PetroCaribe bidraget til skabelsen af joint-venture virksomheder mellem medlemslandene, og medvirket til en udvidet infrastruktur til oplagring af råolie og raffinerede produkter.
Kort før jul i 2007 samledes de 18 medlemslandes stats- og regeringsledere i byen Cienfuegos, Cuba, til PetroCaribes fjerde topmøde. Ved mødets slutning indviede Hugo Chávez og Raul Castro det store renoverede olieraffinaderi i Cienfuegos, som er klar til at raffinere den olie, der skal udskibes til medlemslandene. Produktionen forventes i starten at nå op på 65.000 tønder om dagen - og senere på 100.000 tønder om dagen.
TeleSur
Med Telesur kan befolkningen i Latinamerika se Latinamerika med egne øjne.
Den 25. juli 2005 startede TeleSur sine udsendelser til Sydamerika. Det er en mellemstatslig latinamerikansk tv-kanal med hovedsæde i Caracas. I projektet deltager Venezuela, Argentina, Cuba, Uruguay og Bolivia, mens Brasilien yder teknisk bidrag.
TeleSur sender 24 timer i døgnet, og hovedtanken er, at latinamerikanerne nu får lejlighed til at opleve tingene ud fra deres egen synsvinkel i stedet for gennem de USA-dominerede fjernsyn- og radiokanalers nærsynede og fordrejede linser. De latinamerikanske folk får muligheden for at få at vide, hvad der virkeligt sker i deres egen halvdel af Amerika, i deres egne lande - hvordan folkene rundt om rejser sig og kræver frihed fra USA og det nyliberale markedsdiktatur - om folkets sejre og nederlag.
Siden begyndelsen af 2005 er TeleSur blevet en stadig vigtigere latinamerikansk nyhedskanal både indenfor og udenfor Latinamerika. Kanalen har faste korrespondenter i Bogotá, Brasilia, Buenos Aires, Caracas, Mexico City, Havanna, Port-au-Prince, La Paz, Washington og har et netværk af korrespondenter i hele regionen.
I forbindelse med kuppet i Honduras har TeleSur og RadioSur spillet en meget vigtig rolle. Fra kuppets første dag, den 28. juni og frem har TeleSur fortalt den sande historie om kuppet mod den demokratisk valgte præsident Manuel Zelaya. Berettet om overgrebene på mennesker og demokratiske rettigheder. Formidlet disse informationer til hele verden mens naturligvis vigtigst af alt til Latinamerika, hvor de politiske ledere har stillet sig skulder ved skulder i afvisningen af kuppet, ansporet af pres fra befolkningerne, der i høj grad på grund af TeleSur har fået et sandt billede af begivenhederne i Honduras.TeleSurs beretninger om den honduranske fagbevægelses og hele befolknings protester og kamp mod diktaturet har tilsvarende næret en voksende international solidaritetsbevægelse.
Kernen er nyhedsformidling en gang i timen med indlagte reportager, dokumentar- og kulturindslag, uddannelsestilbud og underholdning.
TeleSUR er et af ALBA`s afgørende redskaber til folkenes befrielse fra den koloniale hjernevask og det nykoloniale overherredømme. Et andet redskab er satsningen på kultur og kulturelt samarbejde. Afgørende er også ALBA`s program for udvikling af såkaldt 'deltagende demokrati' og kamp mod bureaukratiet.
TeleSur kan indfanges via satellitten NSS806 både i Amerika og Europa, men også på nettet:www.telesurtv.net. Under TeleSur hører desuden en radio-kanal: TeleSURradio.
Ydre trusler mod ALBA
ALBA og hele den latinamerikanske og caribiske bevægelse for selvstændighed og udvikling er en åbenlys trussel mod USA`s ønske om kontrol med sin såkaldte 'baggård'. Lige siden begyndelsen af 1800-tallet har kontrollen over Latinamerikas ressourcer og markeder haft højeste prioritet i USA`s udenrigspolitik som springbræt for USA`s ekspansion rundt om i verden.
Traditionelt er det lykkedes USA ved militære invasioner, økonomisk krigsførelse, undergravende virksomhed, bestikkelse, militærkup i ledtog med nationale militærfolk og oligarker at forhindre alle forsøg på løsrivelse.
Indtil år 2000 har kun den cubanske revolution overlevet USA`s utallige kvælnings- og invasionsforsøg. Men kort efter årtusindskiftet led USA sit andet nederlag i forsøget på at kvæle en revolution, da det kombinerede industri-, medie-, militærkup mod Hugo Chavez` regering i 2002 slog fejl, ligesom olielockouten i 2003.
Foruden de sædvanlige mediekampagner og den finansielle støtte til oppositionelle grupper mod de folkevalgte regeringer, satser USA nu også på en balkanisering, det vil sige på at iværksætte og støtte lokale oligarkers kampagner for at løsrive rige provinser og delstater.
I september 2005 samledes i Guayaquil, Ecuador, de regionale stor-jordejere og kapitalejere fra provenserne Santa Cruz i Bolivia, Guayquil i Ecuador og Zulia i Venezuela. De besluttede at danne det ”Internationale forbund for regional frihed og selvbestemmelse”. Initiativet bliver støttet af USAID, som er USA’s regerings-organ for udviklingsbistand, nødhjælp og andet(!)
Første mål var Bolivia - det land, hvor jordejere, kapitalejere og højrekræfterne har de bedste forudsætninger for succes. Her arbejder guvernører og højrekræfter i Santa Cruz og fire andre provinser i strid med landets forfatning for autonomi eller de fakto løsrivelse.
Selvom disse kontrarevolutionære kræfter forestillede sig at Bolivia er ”det svageste led”, og derfor i flere omgange har satset på at slå til her for at stoppe venstrebølgen, der ruller på kontinentet, så skulle omstændighederne imidlertid gøre Honduras til skueplads for det første kup. Det er meget tankevækkende og meget skræmmende, at dette kup kommer som højrefløjens direkte svar på, at den borgerligt-liberale præsident Zelaya meldte Honduras ind i ALBA-samarbejdet.Det gjorde han ikke af ideologiske grunde, men fordi han i dette samarbejde får adgang til økonomiske, energimæssige og menneskelige ressourcer, der kan skabe social udvikling i det fattige land.Udfaldet af kuppet – om det får lov at overleve (fordi USA i hemmelighed støtter det), eller om demokratiet sejrer – vil få stor betydning for den politiske udvikling i Latinamerika og for ALBA-samarbejdets udviklingsvilkår.Men uanset om demokratiet sejrer i Honduras vil truslerne om kup, terror og kontrarevolution i Bolivia, i Venezuela og i andre ALBA-lande bestå.
Selv om USA er bundet militært andre steder, foregår der stadig en militær optrapning i Latinamerika. Det begyndte med Plan Colombias første bevilling på 1,3 milliarder dollar til Colombia og udvidedes i 2002 med det Andinske Initiativ i 'krigen mod terrorismen' og nu også med Merida-planen i Centralamerika. USA`s udbredte base-system blev opgraderet og udbygget med 'Cooperative security locations'(CSL) - udposter eller minibaser i kampen om 'verdens lunger', det enorme Amazon-område med en stor del af verdens ilt- og ferskvandsreserver.
Trods hård satsning er USA ved at miste sin hidtidige kontrol over Latinamerikas militær - dog med undtagelse af det colombianske, der anvendes i militære og paramilitære opgaver og til provokationer rettet mod Venezuela og Ecuador, hvilket kan føre til militære konflikter, hvor Colombia kan begære USA`s direkte indgriben.
Situationens alvor afspejles i USA`s beslutning om at genoplive den Fjerde Flåde, der patruljerede i det Caribiske Hav, den Mexicanske Bugt og langs Sydamerikas kyststrækninger under 2. Verdenskrig, men som blev nedlagt i 1950, da USA mente sig i fuld kontrol over samtlige 'baggårdens' militærmagter samlet i den Inter-amerikanske Forsvarsråd og TRIAR, den Inter-amerikanske aftale om gensidig militær bistand. Ifølge et kommuniké fra Pentagon skal den Fjerde Flåde 'vise at USA stiller op for sine regionale venner'. 'Flåden er et udtryk for områdets betydning og øger vores handlekraft', forklarede kontreadmiral James Stevenson. Flåden har også til opgave at 'samarbejde med allierede nationer'. Her først og fremmest Colombia.
***** i en selvstændig boks – eller udgå ******
FAKTA: Handelen mellem Venezuela og Cuba er vokset til tre milliarder dollar.

Handlen mellem Venezuela og Cuba nåede i 2007 op på 1,8 milliarder dollar, men med de nye kontrakter, som undertegnedes i december, når handelsudbyttet i 2008 op på tre milliarder, fremgår det af et interview med Venezuelas ambassadør for de caribiske lande, Ali Rodriguez Araque. 'Indenfor landbrugssektoren har vi nu underskrevet fem aftaler om levnedsmiddelproduktion i både Cuba og Venezuela. Venezuela kommer således til at nyde godt af Cubas videnskabelige og teknologiske fremskridt', sagde ambassadøren til tv-kanalen VTV.Aftalen omfatter cirka 40 projekter og omkring 300 cubanske specialister, der for øjeblikket er stationeret i Venezuela.Sideløbende med de nye aftaler oprettede Cuba og Venezuela fem fællesejede landbrugsprojekter til opdræt af fjerkræ, fremstilling af mejeri- og skovbrugsprodukter samt dyrkning af bælgplanter og ris.Cubas landbrugsminister Maria del Carmen Perez og hendes venezuelanske kollega Elias Jaua underskrev aftalen og understregede samtidig, at andre ALBA-Lande (Bolivia og Nicaragua) også var velkomne til at tilslutte sig.Maria del Carmen mener, at de første resultater vil vise sig om nogle måneder. Men ris-produktionen kommer til at tage længere tid, da den kræver opbygningen af vandingssystemer, og derfor først kan komme op på fuld ydeevne om cirka fem år.

fredag den 2. oktober 2009

Plakatkonkurrence: Vinderpris 5000 kroner

Kære alle
Initiativgruppen omkring afholdelse af et folkemøde med Latinamerikas præsidenter fra de 9 ALBA-lande har besluttet at udskrive en plakatkonkurrence. For at få lavet en invitation, der brænder igennem, til dette fantastiske folkemøde, som afholdes den 17. december i København.
Er det mon en udfordring til dig ... eller til nogen i din bekendtskabskreds.
Læs teksten og lad gerne mailen gå videre til relevante venner og bekendte...
På genhør
Sven-Erik Simonsen
***********************************************
Pressemeddelelse

Plakatkonkurrence: Vinderpris 5000 kroner

Venstrebølgen i Latinamerika på plakaten

Lav en plakat, som får 10.000 mennesker til at slå kraven op og gå et folkemøde med politiske ledere fra Latinamerika og høre venstrebølgen bruse.
En kreds af solidaritets-organisationer, fagforeninger og politiske partier er gået sammen om at invitere til et folkemøde i København den 17. december med præsidenterne fra en række af de lande i Latinamerika, som tilhører den sådkaldte venstrebølge. Det er blandt andre Evo Morales fra Bolivia, Raul Castro fra Cuba, Daniel Ortega fra Nicaragua og Hugo Chavez fra Venezuela, der bygger et nyt samarbejde op under navnet ALBA.

Konkurrencebetingelser og rammer:
* Plakaten skal produceres i formaterne A3 og A2, og trykkes i farver. Andre papirformater er ikke udelukket
* Det er ønskeligt, at plakatens motiv – eller dele af den – egner sig til at blive gengivet på flyer og klistermærke.
* Det er ønskeligt, at der indgår et element, som kan anvendes som initiativets logo.
* Det er et udtrykkeligt ønske, at ansigterne på ALBA-landenes præsidenter præger plakaten.
* Teksten: "ALBA – et solidarisk og bæredygtigt alternativ", skal fremgå, og der skal være plads til oplysninger om tid ogh sted for folkemødet samt udvalgte hovedpunkter i et kulturprogram.
* Bidrag til konkurrencen bedes afleveret senest mandag den 5. oktober kl. 24.

Lidt mere om ALBA
De fire nævnte præsidenter var grundlæggerne af ALBA-samarbejdet, som siger nej til nyliberalisme og konkurrence på liv og død og i stedet satser på solidaritet og samarbejde landene imellem. I dag er hele ni lande med i ALBA-samarbejdet, og det vokser frem som et solidarisk og bæredygtigt alternativ i verden. Et alternativ, der giver håb om en bedre fremtid, hvor hensynet til klimaet og omsorgen for Moder Jord – Pacha Mama, som præsident Morales formulerer det – kommer i centrum.

For nærmere oplysninger om deltagelse i plakatkonkurrencen kontakt Sven-Erik Simonsen i Dansk-Cubansk Forening.
Mail: post@cubavenner.dk . Telefon: 5077 7906

vi inviterer jer til at være med til at arrangere*


DANSK CUBANSK FORENING
Nygaardsvej 52
2100 København Ø
Tlf./Fax.: 38 10 15 50
Email: post@cubavenner.dk Giro: 7 15 30 15
*************************************************************************************
København, den 4. juli 2009
Folkemøde for et solidarisk og bæredygtigt alternativ

Til: 3F Holstedbro * 3F Sydfyn * 3F Esbjerg * 3F Vestfyn * 3F Randers * 3F Fredericia * 3F Vestlolland * 3F Slagelse * 3F Kastrup * 3F Bygningsarbejderne Odense * 3F Frederiksborg * SL Sydjylland * FOA/KLS * LFS * Dansk-El København * LO Randers * LO Århus * FOA Århus * 3F Kolding * 3F Sømændene * 3F Randers Grafisk * 3F Ungdom * Metal Hovedstaden-Transport * TIB afd. 9 * BUPL Århus * BUPL Forbund * Metal København afd. 1 * BUPL Sydøst * 3F Silkeborg * Havnearbejdernes Klub af 1980 * LPSF * 3F Hotel og Restauration * Forbundet 3F * 3F Industri og Service * FOA-Forbund * Mellemamerika-Komitéen * Hands Off Venezuela * Internationalt Forum * Afrika Kontakt * Dansk Boliviansk Forening * Casa Latinoamericana * Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea * Dansk Vietnamesisk Forening * Demos * Kunstnere for Fred * Mellemfolkeligt Samvirke * IBIS * Horserød-Stutthof Foreningen * Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed * Socialdemokratiet * DSU * SF * SFU * Enhedslisten * SUF * Rød Ungdom *


Danmark er som bekendt vært for FN's klimatopmøde i december 2009 (COP15).
Vores formål med denne henvendelse er at informere jer om et folkemøde med ALBA-landenes præsidenter, som vil blive afholdt i København den 16.12.2009, og som vi inviterer jer til at være med til at arrangere. *)

Klima-topmødets tema er af den allerstørste vigtighed. Det er ingen overdrivelse, når videnskabsfolk, miljøaktivister og ansvarlige politikere slår fast, at det handler om klodens og menneskenes fremtid og overlevelse. Det er alt for vigtige spørgsmål at overlade til repræsentanter for de store industrinationer, som historisk og aktuelt bærer hovedansvaret for klimaproblemerne.

Den herskende nyliberale verdensorden har kastet verden ud i en alvorlig økonomisk og økologisk krise. Der er et påtrængende behov for at diskutere reelle alternativer. En anden verden er nødvendig, og en anden verden er mulig.

Hvis topmødet skal nå et positivt resultat, så skal der mobiliseres et folkeligt pres på de politiske ledere, som er mere bekymrede for erhvervslivet indtjening end for klodens fremtid.

Dansk Cubansk Forening er af den opfattelse at ALBA-samarbejdet er et bevis for, at udvikling er mulig på et bæredygtigt grundlag både klimamæssigt, økonomisk og socialt. Derfor har vi taget initiativ til afholdelsen af et stort folkemøde i København, hvor vi har indbudt præsidenterne fra ALBA-landene til at fremlægge deres visioner om bæredygtighed og solidaritet.
*)
Alba-landene omfattede den 1. juli 2009 Bolivia, Cuba, Ecuador, Honduras, Nicaragua, Venezuela og de tre små caribiske stater Dominica, St. Vincent & Grenadinerne samt Antigua & Barbuda

Det politiske grundlag for Folkemødet er parolen:
ALBA – et solidarisk og bæredygtigt alternativ.
Alle organisationer, som ønsker det, kan på dette grundlag tilslutte sig kredsen af anbefalere. For at dække udgifterne til administration mv. betales et tilslutningsgebyr på 200 kroner.

Hvis I ønsker at tilslutte jer initiativet eller har brug for flere oplysninger, kan I henvende jer til
Dansk Cubansk Forening
Nygårdsvej 52
2100 København Ø
tlf 38101555
post@cubavenner.dk

Det er en kæmpemæssig opgave der skal løftes. Derfor indbydes I til at deltage i et møde om
Forberedelse af Folkemødet
Tirsdag den 1. september kl 19.00
Bygge-Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening
Trekronergade 26
2500 Valby

Vi har allerede et positivt tilsagn fra de otte organisationer, som er kollektive medlemmer af Dansk Cubansk Forening: Det er 3F BJMF i København, Malernes Fagforening i København, Murernes Brancheklub i Århus og 3F i Aalborg samt DKP, Komunistplatform, Kommunistisk Parti i Danmark og Kommunsitisk Parti.

På initiativgruppens vegne

Sven-Erik Simonsen

torsdag den 1. oktober 2009

Chávez, Morales og Castro inviteret



Dagens e-avis: Forside Bagside 4. september 2009

Chávez, Morales og Castro inviteret til folkemøde i København
En række solidaritetsorganisationer, fagforeninger og politiske partier inviterer til folkemøde med folkelige ledere fra Latinamerika.
Dansk græsrødder byder Hugo Chávez, Evo Morales, Raul Castro og Daniel Ortega velkommen til København til december.De fire præsidenter fra Venezuela, Bolivia, Cuba og Nicaragua er inviteret til at tale ved et folkemøde når de ventes til København i forbindelse med FN's Klimatopmøde i december.- Vi er langt fremme med forberedelserne, fortæller Sven-Erik Simonsen fra Dansk-Cubansk Forening, der har taget initiativ til folkemødet. Og der er allerede en række fagforeninger, politiske partier og solidaritetsorganisationer, som bakker op om idéen. Invitationerne til præsidenterne blev sendt før sommerferien, og de er blevet modtaget positivt i Caracas, Havanna, La Paz og Managua.- Hugo Chávez har personligt modtaget invitationen, bekræfter Venezuelas repræsentant i Danmark over for Arbejderen.Chargé d`Affaires Roger Corbacho kan endnu ikke love, at Chávez kommer til København, men Corbacho fortæller, at præsidenten i sit ugentlige tv-program har understreget vigtigheden af klimatopmødet i København.Faktisk er der inviteret yderligere fem stats- og regeringsledere til folkemødet. Det er nemlig lederne fra de ni lande, som er medlemmer af ALBA-samarbejdet i Latinamerika, der er inviteret.De øvrige fem lande er Ecuador, Honduras og de caribiske ø-stater Dominica, Antigua&Barbuda og St. Vincent&Grenadinerne.- Fra Honduras er det naturligvis den lovligt valgte præsident Manuel Zelaya, der er inviteret, og ikke de kupmagere, som i dag har taget magten i landet. Og vi glæder os meget til at tage mod Zelaya og udtrykke vores støtte til, at demokratiet genoprettes i hans hjemland, understreger Sven-Erik Simonsen.De ni ALBA-lande opbygger et mellemstatsligt samarbejde, der bygger på samarbejde, gensidig fordel og solidaritet i modsætning til nyliberal markedsøkonomi og nådesløs konkurrence.Venezuela er kendt for sin olie. Mindre kendt er det, at oliepengene blandt andet bruges til at skabe bæredygtig social udvikling:- Venezuela kombinerer fattigdomsbekæmpelse med beskyttelse af miljøet. Isolerede samfund, der ikke tidligere havde energiforsyning får nu vind- og solenergi. Mere end 750 solenergisystemer leverer energi til skoler og lægeklinikker, beretter Roger Corbacho.

søndag den 20. september 2009

Folkemøde kalender







Folkemøde kalender




Klik på billed for at se i stor skrift =>








torsdag den 17. september 2009

ALBA et solidarisk og bæredygtigt alternativ

ALBA et solidarisk og bæredygtigt alternativ

Folkemøde med lederne fra ALBA-landene i december 2009 – i forbindelse med Danmarks værtskab for FN’s Klimatopmøde (COP15).
ALBA-landene, som per 1. juli 2009 omfatter Bolivia, Cuba, Ecuador, Honduras, Nicaragua, Venezuela og de tre små caribiske stater Dominica, St. Vincent & Grenadinerne samt Antigua & Barbuda opbygger et gensidigt samarbejde, som åbner for social og økonomisk udvikling samtidig med at landene udvikler miljø- og klimamæssigt bæredygtige samfund. ALBA-samarbejdet giver håb om en bedre fremtid for landenes egne befolkninger, og har et optimistisk budskab til hele verden om at en bedre og bæredygtig verden er mulig.
ALBA-landenes ledere ventes til København i forbindelse med FN’s klimatopmøde til december. Når de kommer ønsker vi at tilbyde dem en talerstol ved et stort offentligt folkemøde.For at løse denne opgave etableres:
Samarbejdet om et Folkemøde med ALBA-lederne
Formål:Formålet med samarbejdet er at forberede og gennemføre et Folkemøde med lederne fra ALBA-landene i forbindelse med at de ventes til København i forbindelse med at Danmark er vært for FN’s Klimatopmøde i december 2009.
Hvem kan være med:Alle organisationer, fagforeninger og partier, som støtter formålet med samarbejdet, kan være med. Organisationerne tilslutter sig på nedenstående adresse. Det koster 200 kr. at tilslutte sig som medarrangør/anbefaler af folkemødet.Alle interesserede enkeltpersoner bydes velkomne som aktive.
Økonomi:Udgifterne i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen søges i videst muligt omfang dækket i et samarbejde med Civilsamfundets ”Klimaforum09” som gennemfører et parallelt klimaforum i og omkring DGI-byen i København fra den 7. til den 18. december, og som dette Folkemøde så vidt muligt gennemføres som en del af.I det omfang økonomien til forberedelse og gennemførelse ikke kan dækkes af Klimaforum09, søges udgifterne dækket ved entreindtægt og indtægtsgivende aktiviteter i forbindelse med folkemødet samt ansøgninger om bidrag og om underskudsgaranti hos kredsen af arrangører og anbefalere.Hvis der efter Folkemødet er et overskud, som ikke tilhører Klimaforum09, går det til indsamlingen ”Hjælp Cuba”- der er en indsamling til orkanofre i Cuba. (regnr: 5361 kontonr. 0331204).
Kontakt:Foreløbigt har samarbejdet om et Folkemøde adresse hos Dansk-Cubansk Forening, Nygårdsvej 52, 2100 København N.Telefon/fax: 3810 1550 * Mail:
post@cubavenner.dk * http://www.cubavenner.dk/Kontaktperson er Sven-Erik Simonsen: simonsenbruun@image.dk * Telefon: 4698 0547